/ Skulpturen TEGN

05/11/2006 / af Vibeke Glarbo

Udformningen af skulpturen TEGN er blevet til ud fra en analyse af det sted ved Bymuren 1, som Kunsten Stiger har udpeget. Det er ikke et sted man vil opholde sig. Det er et sted for et vartegn. Et vartegn kræver en vis størrelse og robusthed i udtrykket. Jeg har derfor valgt at arbejde med granit, som i kraft af sit materiale udstråler massivitet og tyngde. Hvad der også er reelt nok, da den foreslåede skulptur vejer 16 tons. En meget stor del af en granitskulpturs udtryk er selve stenens karakter. Derfor har jeg valgt en smuk rød-grå tranås-granit. Selve ideen til skulpturen er, at man har en stor klods: 4,80m i højden og 1,20×0,90m i bredden, som bliver skåret over på langs, således at monolitten bliver til 2 søjler, som åbnes og forskydes lidt i forhold til hinanden, så man kan se inderfladerne. Inde i den store blok er der et hulrum efter et eller andet, der er forsvundet. Den store massive granitblok har indeholdt en form, som ved delingen viser sig som en negativ form. Hvad det er for et aftryk, og hvor det er forsvundet hen kan give plads for alle mulige gisninger. Måske er det et fossil, måske er formen hoppet ud og befinder sig et andet sted. Når stenen skal hugges, laver jeg nemlig den positive form for at stenhuggeren kan se, hvad det er, han skal hugge væk. Så en dag befinder den positive form sig måske et andet sted i stationsbyen. Selve skulpturen er kløvet på ydersiden, medens snittet med de to indre flader er matpoleret, så man rigtig kan se granittens smukke struktur. Skulpturens robusthed giver sig udtryk ved at den står totalt, hvor den står. Den kan ikke væltes, man kan ikke klatre op på den, den kan ikke frostsprænge, den er hærværkssikker. Den kræver ingen pasning. Den er så robust at den kan overleve Stationsbyen med tusinder af år. Granit stammer fra de ældste tider og er stort set uforgængeligt. Skulpturen hugges og opstilles af stenhuggermester Anders Schannong.


share on facebook

Tilbage til Tekster
VIBEKE GLARBO