/ Selvbiografisk tekst

Jeg var så heldig at være barn på Bornholm i 50’erne med en udstrakt grad af fysisk frihed, som blev brugt til at udforske naturen, fiske efter haletudser og salamandre, klatre i træer og lave mudderhuller. Der blev grundlagt en stor glæde ved og undren over naturens love og fænomener, som siden har været en integreret del af mit arbejde. En forståelse for at indsigt i naturen er en vej til indsigt i sig selv med både mørke og lyse sider, voldsomhed og varsomhed.
Med adgang til min fars værktøj kunne jeg konstruere og bygge – der var han åben men da jeg ville tale om døden, som jeg tidligt kunne se, klappede han i som en østers – den måtte jeg selv arbejde med. Livet, som det udspændes mellem fødsel og død, naturens cyklus har været et gennemgående tema for mig altid. Og ligesom Jeppe Aakjærs: Lille Ole sad på en knold og sang ville jeg også udforske verden. Jeg led meget af udlængsel de sidste år i skolen og af sted kom jeg.
I årene 66–67 fik jeg arbejde på en fabrik i Vestirland, hvor jeg udregnede og udbetalte lønninger i pounds, shillings og pence i brune poser én gang om ugen. I fritiden gik jeg på min første kunstskole ”Limerick School of Art”. Jeg var sikker på at jeg aldrig skulle slå mig ned ”for good” noget sted – jeg så mig selv som en fugl i verden – men det kom i karambolage med mit ønske om at blive billedhugger. Den slags rod er livet fuldt af.
Hjemme igen tog jeg en tur omkring Københavns Universitet på danskstudiet, som hurtigt blev minimeret til læsning af de oldnordiske fortællinger på oldnordisk. Det gav samme svimlende fornemmelse af at være direkte i forbindelse med mennesker i urgamle tider, som når vi i latin læste Catos taler. Det var som at være der. Universitsstudiet sluttede som bekendt med oprøret i 68. I 69 kom jeg ind på billedhuggerskolen på Charlottenborg og det blev til nogle år med hundredvis af croquis-tegninger og modellering efter model. En god træning i iagttagelse og arbejde med rum, masse og mellemrum i søgen efter mit eget udtryk . Diskussioner med gode kammerater. Jeg udstillede første gang på Charlottenborg i 1973.
I 1980 dannede vi, de fleste af os var elever fra billedhuggerskolen, gruppen Transit. En dynamisk sammenslutning med ét programpunkt: at lave installation. Dvs. at kunstværket er skabt til det aktuelle rum og at publikum bevæger sig i værket. Vi udstillede de næste 25 år hvert andet år på Charlottenborg og da vi var meget rejselystne udstillede vi de mellemliggende år mange steder i Europa i kunsthaller, museer og fabrikshaller og med en afstikker til Javas rismarker i 2002.
Det klassiske værk har ligget som mit andet spor, hvor fortællingen er indkapslet i værket. Siden 1973 har jeg udstillet separat og med andre i en lang række udstillinger i Danmark og Verden. I november 2012 var vi 6 kunstnere, der udstillede i Xiamen i Kina og med Transit planlægger vi en ny udstilling. Optagetheden af livet mellem fødsel og død er stadig aktuel.