/ La Cittá di Persefone

Vibeke Glarbo – La Cittá di Persefone Som et hus af lys og farve sitrer Glarbos installation i udstillingens centrale rum. Massiv, men samtidig forunderlig let; tillukket men samtidig åben, veldefineret, men med tilfældighedens iboende lethed dementerer den konstant dialektiske forestillinger om enten-eller, til fordel for et både-og. Strukturen opererer både indefra og udefra: åben og lukket, overskuelig og uoverskuelig afløser bestandigt hinanden i uforudsigelige rytmiske forløb. Træder man ind indvæves man uvilkårligt fysisk i installationens sanselige rum. Skiftende farveflader afspærrer blidt men bestemt for beskuerens udsyn og bevægelsesmuligheder og insisterer på aktivering af et andet repertoire end det intellektuelle: det sanselige; det følelsesmæssige. Værket omgiver dig. Du bliver en del af det. Cittá er sanskrit og kan oversættes til følelser eller hjerte, mens det på italiensk betyder by. Værkets titel kan derfor både læses som Persefones by og Persefones følelser eller hjerte. Persefone var i den græske mytologi datter af frugtbarhedsgudinden Demeter. Hun blev bortført af Hades og herskede herefter med ham over det frugtesløse dødsrige. I sorg herover lagde Demeter jorden gold og forliget blev indgået, at Persefone skulle opholde sig en del af året hos sin moder, der så lod jorden spire. Persefones karakter er derfor indvævet i den bestandige vekslen mellem frugtbarhed, hendøen og genkomst. Glarbo har tidligere forholdt sig til myten omkring Persefone og arbejdet med den organiske kontinuitet og naturlige cykliske rytme gudindens bestandige bevægelse mellem modsatrettede tilstande skildrer. Inspireret af Løgstrup, ser hun naturen som et ophav vi alle er indfældet i og vedbliver at afsøge den evige energitransformation, der ligger som en grundhjørnesten i altings væren.