/ Statement

“At gennemtrænge den menneskelige eksistens’ grundvilkår …”

Som del af naturen er vi en del af den uophørlige forandring, af processen, som forbinder liv og død. Uophørligt arbejder jeg på at gennemtrænge, udforske og forstå. Som mennesker har vi dette dobbelte vilkår at være både natur/subjekt men også i kraft af bevistheden at kunne træde udenfor og være objektive. For ikke at tænke hjernen sønder og sammen, drukne, arbejder jeg med billeder. Billederne er ældre end tanken og ordet og kan etablere en forbindelse til det oprindelige. Hånden som forlænget krop kommer nærmere sandheden. Tanken kommer bagefter som en efterrationalisering. Den samler op, ordner og analyserer, laver struktur og intellektuelt overblik.
Hvis jeg ikke arbejder, er det som om jeg er tilskuer, står ved siden af mig selv. At lede i sig selv er åbent og sårbart men også kilden til styrke. Der er nærvær og liv.
Til tider er tingene enkle og gennemskuelige, livet let at leve, øjeblikke efter komplekse og uforståelige. Ved dette evige arbejde vokser indsigten og forståelsen men mysteriet er lige stort.
I mig selv er der ekstrem varsomhed og ekstrem voldsomhed. Det er et sår og for at kunne rumme det hele, kunne holde ud at se den samme varsomhed og voldsomhed afspejlet i omverdenen som generel livsbetingelse, må jeg arbejde. Mine ting afspejler dette sisyfosarbejde med at rumme eksistensen.